Hvem er Martin

Hvem er Martin?

Jeg er stolt og glad grundlægger og indehaver af Dansk Isolering. Efter 16-17 år med isolering er vist lidt af en isoleringsnørd.

Min primære rolle er at varetage alle erhvervsager på tværs af Danmark. Herudover understøtter jeg vores salgsteam i Jylland og på Fyn. Både på telefonen og ude i marken. Jeg vil nemlig rigtig gerne ud af kontoret. Ud at møde mit team og vores dejlige kunder der hvor tingene sker. Når det er sagt, så holder jeg også meget af at passe kontoret en sen eftermiddag og dermed vedligeholde mit gamle ”håndværk” indenfor økonomi og bogholderi.

Jeg er født, opvokset og stadig bosat på Løjt Land med min familie bestående af min kone og vores to (store) drenge. Jeg er inkarneret Sønderjyde med stor kærlighed for vores sammensatte landsdel hvor sprog og kultur mødes i et herligt mix.

Egentligt er jeg uddannet i tal og økonomi og brugte mine formative år den finansielle sektor. I 2006 sprang jeg over i byggebranchen som økonomimand i en kombineret arkitekttegnestue/byggeforretning som var firstmover på området omkring passivhuse og lavenergihuse. Min dengang nye chef var – og er - en innovativ arkitekt og ejerleder der havde - og stadig har - stor viden og passion omkring det, at nedsætte ejendommens energiforbrug. Det var virkelig en spændende tid hvor verden omkring os forandrede sig i lynhast. Sammen med ham startede jeg Dansk Isolering tilbage i 2008, gik solo med forretningen i 2010 og har siden drevet Dansk Isolering som mit hjertebarn.

Imens jeg skriver denne tekst, indser jeg i øvrigt hvor tæt forbundne finansverdenen, byggebranchen og energibranchen egentlig er. Alle handler de om forretning, procenter og tal. I stedet for renter og valuta regnes alt nu i lambdaværdier, u-værdier og r-værdier. Same-same, just different. Nå, det var et sidespring.

Indgangsvinklen til at arbejde med isolering var altså interessebestemt og drevet af nysgerrighed. Og det er den stadig efter nu 16 år. Jeg kan virkelig godt lide at bygge, og jeg syntes i særdeleshed at isolering er interessant! Hele tankegangen omkring passiv energi glæder mig voldsomt. Når isoleringen er indbygget korrekt og forsvarligt, så gør det bare sin pligt i al fremtid. Og endda uden energiforbrug. Det er da smart

Weekender/ferier bruges ofte i vores sommerhus som er et moderne halmhus hvor væggene er opført i lerstampet halm, loftet er isoleret med træfiberisolering og taget er belagt med sedum som blomstrer forskelligt hen over året. En helt igennem skøn plet! Huset giver mig løbende viden om, og respekt for, alle de alternative byggematerialer man kan bruge. Mange testes løbende. Nogle med succes. Andre med knap så meget succes.

Sommerhuset ligger i øvrigt på en lille ø i det sydlige Lillebælt, så turen foregår ofte i vores egen lille båd. Det passer mig godt. Sejlads, både hygge- og kapsejlads, er nemlig - sammen med havearbejdet - mine ynglings fritidsbeskæftigelser.

Author Martin Brink, CEO Dansk Isolering

Skrevet af
Energirådgiver, indehaver
mb@danskisolering.dk

Daglig ledelse. Kontakt og rådgivning til erhvervs- og privatkunder

Din Isoleringsekspert siden 2008

Hos Dansk Isolering har vi leveret professionel isolering til danske hjem og virksomheder siden 2004. Med mange års erfaring og en dedikeret tilgang til vores håndværk, sikrer vi høj kvalitet og effektiv isolering, der forbedrer dit indeklima og reducerer energiforbruget.

Vi er stolte af at tilbyde vores ekspertise i hele Danmark. Uanset hvor du befinder dig, står vores dygtige team af isolatører klar til at hjælpe dig med dine isoleringsbehov. Vores mål er at levere løsninger, der opfylder dine specifikke krav og skaber en behagelig og energibesparende bolig.

Image
Image