Ventilation ved loftisolering
Uanset hvilket isoleringsprodukt man vælger, er god ventilation et absolut nøgleord.
Uanset hvilket isoleringsprodukt man vælger, er god ventilation et absolut nøgleord.
Statens Byggeinstitut - SBI - har i efteråret 2019 offentliggjort et større studie omkring ventilation og dampspærre. Her fastslog SBI at ventilation absolut er nøgleordet for et sundt loft - dette uagtet isoleringstype og isoleringsprodukt.
Når loftet bliver isoleret, kommer der ikke længere spildvarme op på loftet. Loftet bliver dermed koldere og koldere luft kan håndtere mindre fugt. Derfor skal man sørge for at øge ventilationen så den øgede fugt ikke sætter sig i spær og konstruktionen.
Energirådgiver, indehaver
Indholdsfortegnelse
Vi sikrer ventilation på 4 forskellige måde, ofte i samspil med hinanden.
Det mest nærliggende, er at montere nogle gode plader i tagfoden der sikrer at luften kan komme op/ind på tagrummet. Her har vi valgt at samarbejde med BYGTJEK og deres WinWin plader. BYGTJEK har udviklet en 3 mm diffusionsåben plade med bukkekanter specielt til efterisolering. Pladerne kan nemt tilpasses alle lofttyper og skaber stor tryghed og fortsat ventilation.
Er det ikke muligt at montere plader i tagfoden, benytter vi ICOPAL IcoAir som er en taghætte der monteres indefra igennem undertaget. Dem monterer vi så skiftevis i bunden og i toppen. Nogen gange i samspil med WinWin pladerne i tagfoden.
Alternativt - eller i samspil med ovenstående - monterer vi riste i gavlen. Her anvender vi riste i galvaniseret stål. Oftest bruger vi riste når WinWin plader ikke lader sig montere (oftest når der ikke er udhæng med naturlig ventilation).
Den fjerde, og meget effektive løsning, er at montere små riste i udhængsbrædderne. Denne løsning lader sig bedst gøre i samspil med montering af WinWin plader i tagfoden.